Logo

Burmeser

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Burmeser

 

Burmeseren har et robust nervesystem og affinder sig med sindsro med larmende børn. Her en ærværdig blå siameser.

 

Denne elegante kat med den skinnende, tætliggende pels og de gyldne øjne, begyndte først at komme frem i Danmark i løbet af 60'erne, men vandt sig hurtigt mange beundrere. Ja, det er faktisk gået så hurtigt, at den nu er den næst-populæreste race blandt korthårskattene - kun overgået af siameseren*. Man må også sige, at med alle de farver, der efterhånden er fremavlet (se herunder), er der burmesere for enhver smag.

 

Af temperament ligner burmeseren siameseren en del. Den er som den meget livlig og kontaktsøgende. Den kræver megen kærlighed og kontakt, men får den det, lønner den en også med en næsten ubegrænset hengivenhed og trofasthed. Kan man ikke affinde sig med en nysgerrig kattepote i alle sine forehavender, en forbløffende evne til at være til stede i alt, hvad der foregår i familien og en endnu mere overraskende evne til pludselig at materialisere sig oven på ens avis eller bog med en gennemtrængende spinden skal man ikke anskaffe sig en burmeser.

 

Burmeseren har måske et lidt mere robust nervesystem end siameseren og affinder sig med største sindsro med den larm og uro, der omgiver børn. Det betyder naturligvis ikke, at den kan tåle at blive slæbt rundt, klædt på og kørt i dukkevogn som en dukke. Vil man have en kat, der kan tåle denne behandling, og kan eller vil man ikke give sig tid til at lære sit barn at respektere dyr, bør man anskaffe en tøj kat. Giver man sig på den anden side denne tid, er nok netop burmeseren meget nemt i stand til at knytte sig nært til familiens børn.

 

Med sit aktive og udadvendte gemyt egner en burmeser sig dårligt til at være alene hjemme en lang dag. Det betyder dog ikke, at mennesker med udearbejde behøver at give afkald på at eje en burmeser. Tværtimod kan man få megen glæde og ikke meget ekstraarbejde af at anskaffe to katte - navnlig hvis man anskaffer to killinger* samtidig. Gør man dette, har mange mennesker gjort den erfaring, at en siameser og en burmeser, der vokser op sammen, danner et meget smukt par og supplerer hinanden både i sind og i skind på en meget charmerende måde.

 

Standard

Burmeseren er en elegant kat af en fremmedartet eksotisk type, som er det særlige ved denne race. Enhver lighed med siamesertypen+ eller den europæiske korthårskats* massivitet må vurderes som en fejl.

 

Hoved, ører og øjnenes placering: Hovedet skal være let rundet foroven med god bredde mellem ørerne og med kraftige kindben, der tilspidses til en kort, stump kile. Kæben skal være bred og hagen kraftig. Indfaldne kinder er en stor fejl.

 

Ørerne, der er af middel størrelse, skal sidde langt fra hinanden, være åbne ved roden og have let rundede spidser. Ørernes yderlinie skal følge den øverste del af ansigtet. Dette er ikke altid muligt hos fuldvoksne hankatte, da de ofte udvikler kraftige kinder. Næsen skal ved roden udvise et tydeligt knæk, og i profil skal hagen vise, at underkæben er kraftig.

Øjnene skal sidde langt fra hinanden og være store og klare. Øjets øverste kant skal på orientalsk vis løbe ned mod næsen, mens den underste kant skal være rundet. Såvel orientalske som runde øjne er en fejl.

 

Øjenfarve: kan være alle nuancer fra gul over chartreuse til ravfarvet. En gyldengul farve ønskes. Der gives ikke CAC eller derover, hvis en burmeser ikke har en god øjenfarve. (Grøn, gulgrøn eller grøn med mere blåt end gult pigment. Øjenfarven skal være chartreuse-gul til gul).

 

Pels: skal være kort, fin og silkeagtig. Den skal ligge tæt til kroppen. Den skinnende pels er et særkende for burmeseren og tegn på en god sundhedstilstand.

 

Kondition: Muskuløs, med en vægt, der harmonerer med størrelsen. Livlig og opmærksom.

 

Krop, ben og hale: Kroppen skal være af middel størrelse og længde. Den skal føles muskuløs og kraftig, og være mere kompakt end den ser ud til. Brystet skal være kraftigt og rundet i profil. Ryggen skal være lige fra skulder til bagparti.

Benene skal være forholdsvis spinkle, og bagbenene skal kun være en anelse længere end forbenene. Fødderne skal være spinkle og ovale i formen.

Halen skal være lige og af middel længde, ikke tyk ved roden, og kun spidse let mod en rund afslutning. En knude eller fejl i halens knoglebygning udelukker certifikat.

 

Farve: hos alle farvevarianterne er undersiden en smule lysere end oversiden. Hos ungdyr og halvvoksne katte er svage striber og en lysere kropsfarve acceptabel. Enkelte hvide hår er endnu tilladt hos en i øvrigt fremragende kat, men mange hvide hår eller en hvid plet er en tungtvejende fejl, som udelukker certifikat.

 

Burmeser

Blå burmeser: Det voksne dyrs kropsfarve skal være blødt sølvgrå, ryg og hale kun en smule mørkere end resten. Der skal ligge et tydeligt sølvskær over de rundede partier som ører, hale og poter. Næsespejlet er mørkegråt og trædepuderne grå.

 

Burmeser

Blå skildpaddefarvet burmeser: Kropsfarven skal være en blanding af blåt og creme uden synlige striber. Farve og fordeling er mindre vigtige end typen, som skal være fremragende. Næsespejl og trædepuder ensfarvede eller plettede i blåt og rosa.

 

Burmeser

Brun burmeser: Kropsfarven hos voksne dyr skal være varm, mørk brun, som bliver lidt lysere på bryst og bug. Bortset derfra og fra en lidt mørkere maske og ører må der ikke være skygger eller tegning af nogen art. En meget mørk farve, som næsten grænser til sort, er en fejl. Næsespejlet skal være varmt brunt og trædepuderne brune. Udvoksede katte, som viser en stor kontrast mellem kropsfarve og masketegning, bør ikke premieres højt. Ungdyr og unge katte er lidt lysere i alle farver, og en kraftigere kontrast mellem maske tegninger og kropsfarven er tilladt. Helt unge dyr er endnu meget lysere og har ofte striber.

 

Burmeser

Chokoladefarvet burmeser: Det voksne dyrs kropsfarve skal være en varm flødechokoladefarve. Ørerne og masken må være en smule mørkere, men ben, hage og hale skal have samme farve som ryggen. Det er meget vigtigt, at farven er jævn. Næsespejlet skal være flødechokoladefarvet, trædepuderne veksler fra lys teglstensrød til chokoladefarvet.

 

Burmeser

Cremefarvet burmeser: Det voksne dyrs krops farve skal være varm creme. Svage striber i ansigtet og utydelige tegninger (undtagen på maven og siderne) er endnu tilladt hos et fremragende dyr. Ørerne skal kun være en smule mørkere end ryggen. Næsespejl og trædepuder er rosa.

 

Burmeser

Lilla burmeser: Det voksne dyrs kropsfarve skal være lys, fin duegrå med et rosa skær, som giver pelsen dens ligesom falmede farver. Trædepuderne er rosa hos ungdyr, hos voksne lavendel med et let rosa skær.

 

Burmeser

Rød burmeser: Det voksne dyrs kropsfarve er lys appelsinfarvet. En svag stribetegning kan findes i ansigtet og næsten usynlige pletter på kroppen (undtagen på bugen og på siderne) tolereres hos et ellers fremragende dyr. Ørerne skal være tydeligt mørkere end ryggen. Næsespejl og trædepuder er rosa.

 

Burmeser

Skildpaddefarvet burmeser: Pelsen skal være en blanding af brunt, creme og rødt uden synlige striber. Farve og fordeling er mindre vigtige end typen, som skal være fremragende. Næsespejl og trædepuder ensfarvede eller plettede i brunt og rosa.

 

N.B. Skildpadde og blåskildpadde er forbindelsesleddet mellem brun/blå og rød/creme. Derfor får de ekstra points for typen, som er vigtigere end farvemarkeringerne.

 

Points

                                                                 Ensfarvede        Skildpadde farvede

Kropsform, hoved, hale og fødder                        30                     35

Kropsfarve, pelskvalitet og kondition                    25                     20

Hoved og ører                                                    20                     20

Øjenfarve                                                          10                     10

Øjne, form og placering                                      15                     15                

I alt                                                                 100                   100

 

Burmeser

Lidt aktiv menneskehjælp kan også blive nødvendig en gang imellem som for denne lille blå burmeser, der er kommet for højt til vejrs.

 

Burmeser

Burmeseren er en aktiv og udadvendt kat, der dårligt egner sig til at være alene hjemme.

 

Burmeser

Burmakatten findes i forskellige farver: bl.a. blå, brun og lilla som vist på denne side.

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 1.145 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• KoratkatKarat'en stammer fra Thailand, hvor den har været kendt i flere hundrede år under navnet...
• Europæisk korthårskat - EuropéEuropæisk korthår siges at have alle andre kattes gode egenskaber foruden en udpræget...
• Amerikansk korthårAmerikansk korthår ligner meget sin europæiske og britiske familie

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os

Smæk insektet!