Logo

Fordøjelsessystem

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Fordøjelsessystem

 

Fordøjelsessystemet begynder med en bred og kort mundhule, udvendig afgrænset af et par fine læber, der dækker tænderne. Ganen er forsynet med tværgående riller, og ganesejlet omfatter fire ganebuer. Tungen er dækket af papiller, og nogle af dem giver den et ru og ujævnt udseende; den er meget bevægelig.

 

Efter munden følger et langt og udvideligt spiserør, der står i forbindelse med maven gennem mavemunden. Maven har et rumindhold på 30 til 35 cl og er aflang pæreformet. Den er indvendig dækket af en slimhinde, der udsondrer mavesaft. Fødemidlerne trænger ind i tarmen og kommer ud af maven gennem maveporten (pylerus). Tarmkanalen er kort. Man skelner mellem tyndtarmen (gennemsnitlig 1,72 m) og tyktarmen (ikke over 0,35 m). Den første, der spiller en væsentlig rolle ved fordøjelsen, består som hos alle pattedyr af duodenum, tolvfingertarmen, jejunum, den egentlige tyndtarm, og tyktarmen, colon, som omfatter et opadgående stykke, et tværgående stykke, et nedadgående stykke og endetarmen, der åbner sig udadtil med anus, flankeret på hver side af to meget udviklede talgkirtler, analkirtlerne.

 

Overgangen fra tyndtarmen til tyktarm en markeres af en kort kommalignende blindtarm. Langs hele fordøjelseskanalen udmunder udsondringskanaler fra de vedhængende kirtler, der afsondrer de væsker, som er uundværlige for fordøjelsen. I munden er det spytkirtlerne i et antal af fem i hver side. ørespytkirtelen er ikke særlig stor (cirka 6 g). Leveren udskiller sin galde 5 cm fra maveporten gennem galdegangen. Den vejer 150 til 180 g. Den er delt i fem lapper og er dybt indskåret. Bugspytkirtelen er meget aflang; dens kanal munder ud samme sted som galdegangen. Milten er mørkerød og bøjet på indersiden; selvom den ikke griber ind i fordøjelsen henregnes den til mave-tarmkanalens annekskirtler.

 

Fordøjelsessystemets sygdomme

Mund. - Stomatitis er betændelse i mundslimhinden. Den skyldes som regel irriterende eller ætsende stoffer, undertiden alt for varme fødemidler, men den kan også fremmes af tandsten. Endelig findes der en koldbrandsagtig stomatitis. Det vigtigste symptom er vanskeligheden ved at tygge og at slimhinderne bliver røde. Gingivitis er en tandkødsbetændelse, der som oftest skyldes tandsten. Nekrose og sårdannelse fremkaldes af de mikroorganismer som giver anledning til infektionen.

Lokalt behandles disse lidelser med pensling. Normalt gives der antibiotika og dyret ernæres med infusioner, hvis det har vanskeligt ved at spise eller drikke.

 

Læberne kan angribes af cancroid, et rødligt kræftsår, der hurtigt bliver dybere og undertiden breder sig over hele læben (næsten altid overlæben). Da denne lidelse ofte er vanskelig at helbrede medicinsk må man som regel operere for at få såret væk.

 

Fremmedlegemer sætter sig, når de er spidse, ved indgangen til svælget eller under tungen. Deres tilstedeværelse viser sig ved en voldsom spytafsondring hos dyret, der med poterne søger at fjerne noget fra munden. Disse fremmedlegemer må fjernes med stor forsigtighed, eventuelt under bedøvelse, da der ikke skal ret meget til, før de går videre ned i fordøjelseskanalen eller luftvejene. Selv omfangsrige fremmedlegemer kan passere videre, da svælget og spiserøret kan udvides meget. Ofte når de helt ned i maven og tarmen og forårsager tillukninger.

 

Mave. - Her kan opstå betændelser, (gastritis), sår og perforationer. Mavesygdomme viser sig sædvanligvis ved opkastninger. Hvad enten det drejer sig om opkast af fødemidler, af skumagtig væske, af galde eller blod, må de altid, selvom de forekommer ret hyppigt hos katten, henvises til dyrlægen, hvis man har mistanke om sygdom eller fremmedlegemer. Kun en omhyggelig klinisk undersøgelse gør det muligt at afgøre, om det er et banalt eller alvorligt symptom.

 

Tarm. - Tarmbetændelse eller enteritis viser sig i reglen med diarre, undertiden med koliksmerter. Når der samtidig forekommer mavebetændelse, taler man om mavetarmkatar. Årsagerne til betændelse i fordøjelseskanalen er mangfoldige. Det kan dreje sig om en fysisk-kemisk irritation, hvis katten har indtaget en gift eller slugt et fremmedlegeme, om fordøjelsesbesvær, der skyldes dårlige enzymfunktioner eller om tarmparasitter. Men meget ofte har man at gøre med en infektion, og hvis symptomerne er alvorlige må man se i øjnene, at der kan være tale om kattesyge. I tilfælde af kronisk tarmbetændelse må man også tænke på tuberkulose.

 

Fremmedlegemer, en hårdnakket forstoppelse eller tarmslyng kan forårsage en total tillukning af tarmen. Det er en meget alvorlig lidelse, der viser sig ved standsning af afføringen, voldsomme opkastninger, smerter og udspiling af bugen. Der må meget hurtigt foretages en tarmresektion eller enterotomi, nogle meget vanskelige operationer.

 

Anus. - Der kan komme infektion, efterfulgt af bylder i analkirtlerne. Endetarmsåbningen og det omliggende område hovner op og afføringsprocessen bliver smertefuld.

 

Se kattesyge, toksoplasmose, leverlidelser.

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 1.584 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Inkontinens Ved inkontinens forstås en manglende evne til at tilbageholde urin og/eller afføring
• TemperaturKattens normale legemstemperatur er 38,8 °C, men den kan normalt variere mellem 38 og 39,3...
• HudparasitterFormodentlig bliver man opmærksom på parasitterne, fordi katten ustandselig kradser sig

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os

Smæk insektet!