Logo

Vaccination

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Vaccination

Et godt og sundt katteliv kræver en række sygdomsbeskyttende vaccinationer.

 

Vacciner fremstilles af levende organismer (bakterier eller vira) og benyttes herefter til immunisering af mennesker og dyr mod de pågældende sygdomsfremkaldere. Der er to principielle typer vaccine: levende vaccine, som består af svækkede mikroorganismer og inaktiverede dele af disse. Denne form for vaccine er i stand til at formere sig i værtsorganismen og er sædvanligvis derfor væsentlig stærkere og mere effektiv end dræbt vaccine.

 

En anden fordel er, at denne form for vaccine ofte kan gives på en måde, der ligner naturlig smitte og derfor også kan give en særlig stærk lokal immunitet det sted, hvor smitstoffet normalt trænger ind (fx levende poliovaccine på sukker).

 

Ulempen ved den levende vaccine er selvfølgelig, at den jo giver en slags sygdom selvom den er afsvækket, og i yderst sjældne tilfælde kan denne sygdom få samme karakter, som den man vaccinerer imod.

 

Den anden type vaccine er den dræbte (inaktiverede) vaccine, som består af ødelagte bestanddele af enten bakterier eller vira. Disse bestanddele bliver af den vaccinerede organisme opfattet som artsfremmede og organismens immunapparat går herefter i gang med at uskadeliggøre disse partikler.

 

Denne form for vaccination giver selvfølgelig ikke sygdomstegn svarende til den sygdom man vaccinerer imod, men er til gengæld heller ikke nær så effektiv og må derfor gentages oftere, hvis samme immuniseringsgrad ønskes. Vaccination af denne type kan godt give lette gener i nogle få dage efter, at den er foretaget. Vaccinerne virker i princippet alle på den måde, at organismens immunapparat bringes i aktivitet til uskadeliggørelse af den fremmede substans.

 

Ved denne proces aktiveres lymfesystemets celler, og nogle af disse kan ligefrem »huske« hvilke artsfremmede partikler, der har været til stede tidligere. Når organismen derfor bliver udsat for smitte endnu en gang, vil disse »huskeceller« hurtigt kunne tages i anvendelse, og det er på denne måde, at sygdom kan undgås. Dette princip er også årsag til den forøgede effekt, som revaccination giver. For hver vaccination øges mængden af »huskeceller« og muligheden for at bekæmpe indtrængende mikroorganismer øges procentuelt til op imod 100%. Immunapparatet er dog så fint indrettet og afstemt, at der er helt naturligt er grænser for denne revaccinationseffekt. Det er kun muligt at fastlægge den bedste måde at gennemføre en vaccination på gennem forsøg.

 

Der hersker en del »overtro« om vaccination. Man hører fx ofte, at folk mener at for mange revaccinationer kan gøre katten syg, hvilket selvfølgelig ikke er tilfældet - men spild af penge er det naturligvis. Mange tror også, at en enkelt vaccination rækker hele livet, hvilket selvfølgelig heller ikke er tilfældet. Enkelte vacciner holder godt nok meget længe, men for alle vacciner gælder det, at effektiviteten aftager med tiden, således at risikoen for smitte øges indtil det punkt nås, hvor sygdommen kan få samme alvor, som hvis vaccination aldrig var sket. Man bør derfor altid revaccinere sin kat med de af producenten anbefalede intervaller.

 

I det følgende findes en beskrivelse af de vacciner, der har interesse for katteejeren.

 

Rabiesvaccine

CONVAC-ERA Vaccinen består af levende afsvækket rabiesvirus (ERA-stammen). Katte kan vaccineres fra 2 måneders alderen og opefter og forsøg har vist, at vaccinationen er effektiv i 28 måneder.

 

Kattesygevacciner

FELIDOVAC Vaccinen består af dræbt virusholdigt organmateriale. Killinger under 8 uger bør ikke vaccineres, mellem 8 og 16 uger vaccineres to gange med 15 dages mellemrum. Katte over 16 uger vaccineres en gang. Dyrene bør holdes isoleret 14 dage efter første vaccination. Revaccination hvert år anbefales.

 

FIOVAX Vaccinen består af levende afsvækket panleucopenivirus. Vaccinen giver et hurtigt og kraftigt antistofsvar allerede efter 3 døgns forløb og den erhvervede immunitet yder tilstrækkelig dækning i ca. 2 år, når katte over 12 uger vaccineres en gang, hvorimod katte under 12 uger bør vaccineres to gange med ca. 4 ugers mellemrum. Gravide katte og killinger under 7 uger bør ikke vaccineres.

 

Kombinerede kattesyge- og »katteinfluenza«- vacciner

PITMAN-MOORE's triplevaccine indeholder dræbt panleucopeni-virusholdigt materiale kombineret med levende afsvækket virusmateriale fra Feline picorna virus og Feline rhinitracheitis virus. Katte kan vaccineres fra 8 ugers alderen med to doser med 3-4 ugers mellemrum. Revaccination anbefales årligt, eventuelt oftere, hvis kattene lever en afsondret tilværelse, hvor de aldrig kommer i berøring med de naturligt forekommende smitstoffer. Gravide katte og katte under 8 uger bør normalt ikke vaccineres.

 

Se »katteinfluenza«, kattesyge, rabies.

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 1.125 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Bortkomne katteEn kat, som er kommet ud af sit territorium og ikke kan finde sine kendemærker, er...
• NældefeberNældefeber, der ofte skyldes allergi, er et hududslæt, der pludselig bryder frem og...
• BadningDet bør ikke være en dagligdags handling at bade en kat, og dyret sætter sig som regel...

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os

Smæk insektet!