Logo

Dyrlæge

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

DyrlægeDyrlæge

 

Er du i tvivl om din kats sundhedstilstand bør du konsultere dyrlægen. En moderne dyreklinik har et up-to-date udstyr til bl.a. røntgen og operation.

 

Man tager sin kat til dyrlæge, når den er syg, for at lade den vaccinere eller operere eller fordi man har brug for oplysninger vedrørende ernæring eller pleje. Dyrlægerne udfører ligeledes tandpleje, og man kan hos dem hente råd vedrørende dyrepsykologi, der kan hjælpe til at løse visse problemer i sameksistensen med katten.

 

Selvom alle dyrlæger er dygtige til at beskæftige sig med katte, må det foretrækkes så vidt muligt at henvende sig til en, som specielt helliger sig selskabsdyr. Han praktiserer ofte i en klinik, hvor man finder et moderne udstyr - (røntgenanlæg, operationsudstyr) og lokaler til indlæggelse.

 

Visse dyrlæger har fast konsultationstid, andre tager kun imod efter aftale. I alle tilfælde er det bedst at melde sin ankomst telefonisk. Nogle dyrlæger tager ud og aflægger besøg i hjemmet, og andre praktiserer kun i deres konsultation. Den sidste metode er ofte at foretrække, for bortset fra at dyrlægen her har sit materiel til rådighed, løses problemerne med fastholdelse af dyret af et kvalificeret personale, og når katten befinder sig på et fremmed sted, er den som regel lettere at magte.

 

Er din kat syg, så tag den forholdsregel inden den bringes til dyrlægen skriftligt at notere dine iagttagelser vedrørende sygdommens udbrud og udvikling. Det er uklogt at transportere en kat frit i armene, da man risikerer, at den i dyrlægens venteværelse bliver skræmt af de andre patienter, især af hundene. Derfor er det bedst at lukke den inde i en taske eller kurv. Efter undersøgelsen skrider dyrlægen til behandlingen, som oftest ved hjælp af indsprøjtninger, da det er den mest effektive måde at indgive medikamenter på. Han udleverer også disse eller en recept til apoteket, så man selv kan fortsætte behandlingen hjemme.

 

I de store byer findes en vagttjeneste om natten, på søn- og helligdage. Nogle dyrlæger træffer også en ordning indbyrdes, så der sikres døgnvagt. Disse praktiske oplysninger findes som regel lettest i de lokale telefonbøger. Lægehjælp for katten er nu lige så velorganiseret som for hunden, og det lille kattedyr er ikke mere det »stedbarn«, som det længe har været på dette område. Man kan regne med, at dyrlægen yder den kvalificeret omhu.

 

Se operationer, vaccination.

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 422 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os

Smæk insektet!