Logo

- Ernæring

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

- Ernæring

 

Katte holder af mælk, men tåler dårligt koncentreret komælk som ofte giver dem diarré.

 

Katten er af naturen kødspiser, det mest kødædende af husdyrene. Dens tandsæt, de anatomiske og fysiologiske særegenheder ved dens fordøjelsessystem (forholdsvis kort tarm, hurtig gennemgang), samt dens smag, får den til at foretrække produkter af animalsk oprindelse: kød, indvolde, fisk. I vild tilstand ernærer katten sig hovedsageligt af levende byttedyr, som i det store og hele skaffer den en meget fuldkommen række fødemidler. Den spiser faktisk ikke blot kødet, men også knogler, indmad, mave- og tarmindhold. Den tamme kat, der næsten udelukkende fodres med kød, får derimod kun musklen. Dette resulterer i mangelsygdomme, da alle kattens næringsbehov ikke dækkes af de næringsstoffer kødet indeholder. Omvendt er det også en fejl at ernære en kat på samme måde som et menneske og give den en mængde forskellige fødemidler som dem, vi får. Størstedelen er den ude af stand til at fordøje, som for eksempel grønsager.

 

Heldigvis har katten en meget fornuftig smag og lader sig ikke proppe med ganske unødvendige fødeemner.

Når man vil fodre sin kat rigtigt, er det bedst at kende dens behov så præcist som muligt og derefter tilfredsstille dem, idet man tager hensyn til dens personlige smag og den særlige kost, der egner sig for denne hovedsagelig kødædende art.

 

Behov

Uanset race viser vore katte en vis ensartethed i størrelse og vægt, og deres levevis er nogenlunde den samme. Man kan derfor fastsætte typiske behov for alle katte, der udfolder sig - og trives godt, lader det til - inden for vor livsramme, og for hvem jagten kun er en leg.

 

Behovene ansættes efter kvantitet og kvalitet. At spise vil sige at fortære de forbrændingsstoffer, der skaffer den nødvendige energi til at få den maskine, som organismen er, til at fungere. Denne energi tilføres hovedsagelig med kostens lipoider og kulhydrater (fedtstof, sukker og stivelse), og man måler kalorierne. Behovet for kalorier varierer med den omgivende temperatur og dyrets aktivitet. En kat vil bruge mere energi om vinteren end om sommeren, og et dyr, der kan færdes udendørs har større behov end et dyr i en lejlighed. For en voksen kat, der lever i en have, ansættes det daglige energibehov til 70-90 kalorier pr. kg legemsvægt; for en indendørskat til 60-65 kalorier og for et kastreret dyr til 40-50 kalorier. For mange kalorier er årsagen til fedme.

 

Proteiner, som er opbygget af aminosyrer, er uundværlige for opbygningen og vedligeholdelsen af organismen. Kosten bør indeholde et vist antal af disse syrer (cirka en halv snes) da de ikke kan produceres af dyret selv. For kattens vedkommende er de vigtigste cystin og methionin, men disse stoffer findes i en meget ringe mængde i kødet. For at en kat på 3 kg, der udelukkende fodres med kød, ikke skal mangle methionin, skulle den have mindst 150 g kød om dagen (ifølge Ferrando). Men man kan tilføre disse to aminosyrer ved at føje kornsorter til kosten; disse er fattige på en anden lige så uundværlig aminosyre, lysin.

 

Da katten er kødspiser, udgør kødet - eller fisken - derfor det væsentligste af dens kost, men der må tilføjes ekstra fødemidler, således at der ikke kommer til at mangle visse vigtige aminosyrer. Foruden disse hovedbestanddele har katten brug for mineraler og vitaminer. De nødvendige mængder er ringe, men de må alligevel være tilstrækkelige. Forholdet mellem disse forskellige bestanddele er meget vigtig for at stofskiftet kan fungere rigtigt.

 

Overdrivelse er lige så farligt som mangel. En utilstrækkelig mængde kalk eller overdrevent meget fosfor, eller mangel på D-vitaminer kan forårsage rakitis (engelsk syge). Mangel på A-vitaminer medfører en dårlig tilstand i dækcellevævene (tørre hår, der knækker), men overdrevent meget af dette kan fremkalde alvorlige lidelser, der skyldes uregelmæssig formering af knoglerne, som kan føre til lammelse og død. Disse lidelser kan ses hos katte, der udelukkende fodres med lever, der er meget rig på A-vitamin.

 

Fødemidler

Dåsemad og tørfoder. Nogle katte er vilde efter de færdiglavede produkter, der sælges som dåsemad, mens andre kategorisk nægter at spise dem, til fortvivlelse for deres ejer, for hvem disse fødemidler skulle forenkle fodringen. Dåsemaden består af afpassede fødemidler, der enten kan udgøre den daglige ration, være kosttilskud eller diætkost. De gør det for eksempel muligt for et alt for fedt dyr at fortære grønsager, som det nægter at spise på anden måde.

 

De fleste katte synes at være meget glade for tørfoder, som først for nylig er kommet frem på markedet, men ikke desto mindre synes det tilrådeligt, indtil videre, kun at bruge det som tilskud. Det lader faktisk til, at urinvejssygdomme vil forekomme hyppigere hos katte, der fodres med disse produkter, men måske drejer det sig om tilfældige sammentræf. I alle tilfælde er det nødvendigt, når en kat spiser den slags foder, at sørge for rigelig væsketilførsel i form af frisk vand.

 

- Ernæring

Vand er altid godt, især på en varm dag.

 

Fisk. De nærende egenskaber er nogenlunde de samme som kødets. Det er bedst at vælge en mager fisk, der altid gives kogt og befriet for ben.

 

Grønsager. Disse bruges kun til at fremme fordøjelsesprocessen og gøre portionen fyldigere. Kartofler bør undgås. Der bør kun gives friske grønsager, som koges godt.

 

Indmad. Lever og milt er rige på vitaminer, men giver undertiden diarré. I hvert fald må man ikke overdrive brugen af disse levnedsmidler på grund af risikoen for overskud af vitaminer - hvilket nemmest undgås ved kun at give indmad 1-2 gange om ugen. De andre indvolde, især lunge, er ikke særlig nærende.

 

Kornprodukter. Kornspiser giver et stort energitilskud. Derfor bruges de kun i små mængder og bør ikke gives til dyr, der har anlæg for fedme. De eneste kornsorter, som anvendes til kattens fodring er ris, havre i form af gryn samt hvede som nudler. De bør koges godt og blandes med kød.

 

Kød. Det udgør grundlaget for fodringen. Man kan give katten alle forskellige slags kød, og det »røde- er righoldigere end det »hvide«. Det skal helst være magre stykker, da fedt især tilfører kalorier, altså energi, og energi har altid tilbøjelighed til at give overvægt hos dyr, der fører et stillesiddende liv. Kød er rigt på vitaminer og fosfor. Til gengæld er det fattigt på kalk.

Kød udnyttes bedst, når det gives råt. Det skal være friskt, ikke fordærvet. (Pas på hakket kød, der er vanskeligt at opbevare.)

 

Mælk. Det er ikke blot en drik, men et næringsmiddel, rigt på vitaminer og på kalk. Katte holder som regel meget af mælk, men tåler den ofte dårligt, da den kan give dem diarré. I så fald er det bedst at udelade mælk i deres kost.

 

Vand. Dette er også en nødvendig bestanddel af kosten. Der skal altid være adgang til frisk og rent vand. Katten drikker som regel kun lidt. Tørsten bliver større, når den bliver ældre eller når den har feber.

 

Måltider

Det tilrådes at fodre katten på et bestemt tidspunkt. For en voksen kat må man regne med to måltider om dagen, et om morgenen og et om aftenen. Her følger en typisk kostplan over den daglige ration, man kan give en kat på 3 kg:

 

Oksekød fra 80-120 g

Blandet indmad eller fisk fra 100-150 g

Ris, havregryn, nudler fra 35-50 g

Grønsager fra 30-45 g

Frisk spæk 5 g

Ølgær 2 knivspidser

Havsalt 1 knivspids

 

- Ernæring

Kattemad på dåse er let at gå til, men skal dog suppleres med andet kosttilskud, herunder grønsager.

 

Man kan give kød fire gange om ugen, fisk to gange og indmad en gang. Hvis katten har tendens til fedme, må man stryge kornprodukterne. Hvis den er grådig kan man så øge mængden af grønsager. Denne kostplan skal selvfølgelig tilpasses efter kattens smag.

 

Specielle kostplaner

 

Drægtighedsperiode. Man øger rationen til en kat, der venter killinger. Da det er tilførsel af protein, der skal forøges, må man gøre kød- og fiskemængden større på bekostning af grønsagerne. Det er også nødvendigt hver dag at tilføje 5 g mælkesur kalk (calciumlaktat) og eventuelt nogle dråber af en vitamin blanding (A-D-vitamindråber).

 

Diegivning. En hunkats behov under diegivningen er meget stort. Den må i denne periode fodres efter skøn, idet den får en føde der er særlig rig på kød med meget lidt kornprodukter og slet ingen grønsager. Dyret må til sin rådighed have en skål mælk, tilsat pisket æggeblomme (en æggeblomme til en kvart liter mælk). Den må også have tilført mælkesur kalk og vitaminer.

 

Killinger. I almindelighed dier killingerne deres mor, indtil de er 5-6 uger gamle. Afvænningen begynder fra fjerde eller femte uge, så snart killingerne forstår at labbe i sig. Gradvist giver man dem så først en tallerken mælkeblanding, derpå lidt vælling, hvortil man lidt efter lidt blander hakket kød. Killingerne er afvænnet, når de er syv-otte uger. Derefter får de den samme kost som forældrene, idet mængden øges i takt med udviklingen. I begyndelsen må man tilfredsstille deres appetit uden begrænsning, idet man giver dem tre-fire måltider om dagen. Der tilføjes fosforsur kalk og små mængder hytteost.

 

Kastrerede katte. Hunkattens og især hankattens ernæringsmæssige behov nedsættes med cirka 20% ved kastration. Når nedsættelsen af rationens energimængde foretages, udelukker man kornprodukterne, formindsker kødmængden lidt, men da kattens appetit ofte er lige så stor som før, bør man øge mængden af grønsager.

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 1.120 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Hvilken race er denne kat ?er det over hovedet er en racekat?
• KløerneKattens kløer, der er fladere, mere krumme og skarpere end hundens, er særdeles fuldkomne...
• VaccinationEt godt og sundt katteliv kræver en række sygdomsbeskyttende vaccinationer

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os

Smæk insektet!